10 juni '25
Læsetid 9 minutter
Under internationale transporter er det yderst vigtigt at overholde sikkerhedsreglerne, især når der er tale om farlige stoffer.
De karakteristiske orange ADR-skilte er et centralt element i systemet, der gør det muligt at identificere sådanne materialer.
Hvad er ADR-aftalen, og hvorfor er den så vigtig?
Hvordan ser et ADR-skilt ud, og hvad fortæller det os?
Liste over eksempler på stoffer efter deres UN-nummer
Transportørers og chaufførers forpligtelser
Transport af farligt gods er et emne, der vækker stor interesse og mange spørgsmål – især blandt ansatte i transportvirksomheder og personer, der beskæftiger sig med logistik. Det er helt forståeligt, da der hver dag kører køretøjer på vejene, der transporterer materialer, som i tilfælde af uforudsete hændelser kan udgøre en alvorlig fare – ikke kun for personer i nærheden, men også for miljøet og selve vejinfrastrukturen.
For at minimere risikoen ved transport af denne type materialer er der indført detaljerede regler, der præcist regulerer denne proces. Overholdelse af disse regler er ikke kun en juridisk forpligtelse, men også et meget vigtigt element i sikringen af transportens sikkerhed.
Et af de vigtigste dokumenter, der regulerer dette spørgsmål, er ADR-aftalen. Vil du vide, hvad den præcist omhandler, hvilke hovedprincipper den fastlægger, og hvilke varer der er klassificeret som farlige? I denne artikel besvarer vi disse spørgsmål og forklarer, hvordan ADR-reglerne påvirker sikkerheden og organiseringen af vejtransporten.
ADR-aftalen, eller L’Accord européen relatif au transport international des marchandises Dangereuses par Route, er en international aftale, der regulerer reglerne for transport af farligt gods ad landevej.
Den blev første gang underskrevet den 30. september 1957 i Genève og blev oprindeligt kun vedtaget af ni lande. Siden da er ADR-bestemmelserne blevet opdateret hvert andet år. Med tiden er antallet af signatarstater steget markant, hvilket understreger betydningen og universaliteten af disse regler for sikkerheden på vejene – i 2018 var antallet allerede oppe på 50, og i årene 2023-2025 steg det til 54.
En fuldstændig liste over de lande, der har tiltrådt ADR-aftalen, findes i publikationerne fra UNECE (FN’s Økonomiske Kommission for Europa). Denne organisation opdaterer regelmæssigt dataene og sikrer adgang til de seneste oplysninger om aftalens signatarer og international transport af farligt gods.
ADR-skilte er karakteristiske orange, reflekterende mærker, der anbringes foran og bagpå køretøjer, der transporterer farligt gods. De spiller en vigtig rolle i vejtransporten i de lande, der er omfattet af ADR-aftalen, idet de giver vigtige oplysninger om typen og arten af de farlige stoffer, der transporteres.
ADR-skilte har to identifikationsnumre:
Deres enkelhed og standardisering gør dem let læselige for alle, der kender de grundlæggende ADR-regler.
Farven orange er ikke valgt tilfældigt – den symboliserer advarsel. Numrene er trykt i sort, hvilket sikrer kontrast og læsbarhed af mærkningen.
Nogle gange er der ekstra piktogrammer ved siden af skiltet, der informerer om en specifik fare, f.eks. ætsende eller brandfarligt materiale.
I henhold til ADR-aftalen er farligt gods materialer og genstande, hvis internationale transport ad vej er forbudt eller tilladt på de betingelser, der er fastsat i bilag A og B til aftalen.
Her er den fulde klassificering af farlige stoffer efter klasser:
Klasse | Stof |
---|---|
Klasse 1 | Eksplosive materialer og eksplosive stoffer |
Klasse 2 | Gasser (brændbare gasser, ikke-brændbare gasser, giftige gasser) |
Klasse 3 | Letantændelige materialer – flydende |
Klasse 4.1 | Letantændelige materialer – faste stoffer, selvreaktive materialer |
Klasa 4.2 | Selvantændelige materialer |
Klasse 4.3 | Stoffer, der afgiver brændbare gasser ved kontakt med vand |
Klasse 5 | Oxidationsmidler |
Klasse 5.2 | Organiske peroxider |
Klasse 6.1 | Giftige stoffer |
Klasse 6.2 | Smitsomme stoffer og smittefarligt materiale |
Klasse 7 | Radioaktive stoffer |
Klasse 8 | Ætsende stoffer |
Klasse 9 | Andre farlige stoffer og genstande |
Automatisk indtastning af ordrer i TMS-systemet, fakturering og udstedelse af ordrer til transportører. Alt til en moderne transport- og speditionsvirksomhed.
UN-numre (United Nations Numbers) er internationale koder bestående af fire cifre, der er fastlagt af De Forenede Nationer (FN).
De har til formål at entydigt identificere farlige materialer og stoffer, der transporteres i international transport. De er almindeligt anvendt i ADR-systemet og udgør et af de centrale sikkerhedselementer i forbindelse med denne type gods.
Alle UN-numre er tildelt specifikke stoffer eller grupper af stoffer med lignende kemiske egenskaber og farer. De suppleres af relevante ADR-klasser, hvilket gør det muligt at specificere de potentielle farer mere præcist.
Den fulde liste over UN-numre findes i officielle dokumenter, såsom Annex I i listen over farligt gods i ADR-aftalen.
UN-nummer | Materiale/stof |
---|---|
UN 1033 | Methylenoxid/dimethylether |
UN 1049 | Hydrogen |
UN 1092 | Acrylsyrealdehyd |
UN 1104 | Amylester af eddikesyre |
UN 1123 | Butylester af eddikesyre |
UN 1129 | Smøraldehyd |
UN 1173 | Ethylester af eddikesyre / Ethylethanol |
UN 1202 | Dieselolie (flydende kulbrinter med flammepunkt 55-100 °C) |
UN 1203 | Benzin (flydende kulbrinter med flammepunkt under 21 °C) |
UN 1243 | Methylmyresylester / Methylmyresalat |
UN 1263 | Maling og emalje (omfatter maling med overfladeaktive egenskaber) |
UN 1300 | Opløsningsmiddel |
UN 1594 | Ethylsulfat / Diethylsulfat |
UN 1595 | Methylsulfat / Dimethylsulfat |
UN 1648 | Methylcyanid |
UN 1715 | Acetanhydrid |
UN 1727 | Ammoniumfluorid, surt i opløsning |
UN 1813 | Kaliumhydroxid |
UN 1823 | Natriumhydroxid |
UN 1831 | Røgende svovlsyre |
UN 1832 | Svovlsyreaffald |
UN 1842 | Iseddike |
UN 1990 | Benzoesyre |
UN 2014 | Brintoveriltsyreopløsning |
UN 2031 | Salpetersyre indeholdende 55-70 % ren syre |
UN 2032 | Salpetersyre indeholdende mere end 70 % ren syre |
UN 2353 | Butansyrehydrochlorid |
UN 2426 | Ammoniumnitrat – koncentreret varm vandopløsning |
UN 2800 | Vedligeholdelsesfrie vådbatterier |
UN 2809 | Kviksølv |
UN 3257 | Asfalt (flydende asfalt) |
Transport af farligt gods er et stort ansvar, der ikke kun kræver kendskab til reglerne, men også nøje overholdelse af disse. Både transportører og chauffører spiller en afgørende rolle for sikkerheden under transport af stoffer, der er omfattet af ADR-reglerne.
Nedenfor findes en detaljeret beskrivelse af deres forpligtelser.
Alle køretøjer, der transporterer farligt gods, skal være udstyret med ADR-skilte – rektangulære, orange refleksskilte. De er obligatoriske og skal monteres på et synligt sted foran og bag på køretøjet.
Skiltet skal være læseligt, holdbart og holdes i perfekt stand, så der ikke er nogen tvivl om, hvilke materialer der transporteres. Manglende, beskadiget eller forkert placeret skiltning kan medføre alvorlige juridiske konsekvenser og fare i trafikken.
Hver transport af farlige stoffer kræver udarbejdelse af detaljeret transportdokumentation. Transportøren er forpligtet til at levere de relevante dokumenter i form af instruktioner til chaufføren, som skal indeholde oplysninger om: typen af de transporterede stoffer, deres klassificering i henhold til ADR, UN-numre, mængden af de transporterede materialer samt typen af fare eller de foranstaltninger, som chaufføren skal træffe i tilfælde af behov.
Derudover skal chaufføren have et transportdokument, et chaufførbevis, et certifikat for køretøjets godkendelse til transport af bestemte farlige stoffer og et certifikat for gennemført ADR-uddannelse.
Alle chauffører, der transporterer farligt gods, skal gennemføre en relevant ADR-uddannelse. Efter endt uddannelse modtager vedkommende et certifikat, der bekræfter kendskab til regler, sikkerhedsforskrifter og procedurer i tilfælde af uheld eller ulykker.
Uden dette dokument har chaufføren ikke ret til at transportere varer, der er klassificeret som farlige. Uddannelsen omfatter både teoretiske emner vedrørende identifikation af materialer og praktiske øvelser, såsom betjening af beskyttelsesudstyr.
Køretøjer, der transporterer farlige stoffer, skal være passende forberedt på forskellige nødsituationer. De skal blandt andet være udstyret med:
Alle transportfaser – fra lastning over transport til aflæsning – skal overholde de fastlagte sikkerhedsregler. Transportøren og chaufføren skal sikre, at lasten er korrekt emballeret, sikret mod forskydning og mærket i overensstemmelse med kravene.
ADR er ikke kun et orange refleksskilt. Transportørers og chaufførers forpligtelser i forbindelse med ADR-transport er klart defineret og giver ikke plads til fejl eller oversigelser. Hvert trin – fra korrekt mærkning af køretøjet, over udarbejdelse af dokumentation, til uddannelse og udstyr af køretøjet – er afgørende for sikkerheden ved transport af farligt gods.
Overholdelse af reglerne og sikring af, at de transporterede stoffers identifikationsnumre er tydeligt synlige, er ikke kun et lovkrav, men også en moralsk forpligtelse for alle, der er involveret i transporten af så krævende gods.
Tallene på ADR-skiltet giver vigtige oplysninger om det farlige stof, der transporteres. Skiltet består af to dele:
Det er vigtigt at bemærke, at disse numre gør det muligt for redningstjenester, chauffører og transportører hurtigt at fastslå faretypen og faregraden og træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Tallet 33 på ADR-skiltet, der er placeret øverst på skiltet (Kemler-nummer), betyder letantændelig væske. Det første ciffer »3« angiver farekategorien, dvs. brandfarligt materiale, mens det andet »3« yderligere bekræfter intensiteten af faren i forbindelse med stoffets brændbare egenskaber.
Eksempler på stoffer, der kan være mærket med 33 på ADR-skiltet, er:
Ved transport af materialer mærket med nummer 33 skal der udvises særlig forsigtighed, da det er stoffer, der let kan antændes ved kontakt med ild, gnister og endda høje temperaturer. Transport af sådanne materialer kræver overholdelse af strenge sikkerhedsprocedurer.
Tallet 23 på ADR-skiltet, der er placeret øverst på skiltet (Kemler-nummer), angiver brændbar gas. Det første ciffer »2« angiver farekategorien for gasser, mens det andet ciffer »3« yderligere angiver gasens brændbare egenskaber.
Eksempler på gasser, der er mærket med nummer 23, er:
Stoffer mærket med nummer 23 er farlige på grund af deres brandfarlige egenskaber og risiko for eksplosion ved kontakt med ild, gnister eller andre antændelseskilder.
Ved transport af farlige stoffer er det nødvendigt at anvende passende sikkerhedsforanstaltninger, herunder brug af specielle beholdere og overholdelse af ADR-normerne. Ved transport af mindre partier af farlige stoffer skal man huske på mærkningen af emballagen (også enkeltemballagen, f.eks. tønder). I tilfælde af en ulykke er det afgørende hurtigt at afmærke farezonen og straks underrette redningstjenesterne.