30 juni '25
Læsetid 9 minutter
Transport af fødevarer er ikke kun et spørgsmål om logistik – det er også et spørgsmål om ansvar for menneskers sundhed, produktkvalitet og virksomhedens omdømme. Når varerne krydser grænserne, opstår der yderligere krav, der skal opfyldes. En af de vigtigste regler, der regulerer transporten af letfordærvelige produkter, er ATP-konventionen – en international aftale, der fastlægger, hvordan transport af fødevarer, der kræver temperaturkontrol, skal foregå.
I denne artikel forklarer vi på en enkel måde, hvornår ATP finder anvendelse, hvilke produkter og transportmidler der er omfattet, hvem der har brug for et certifikat, og hvilke risici der er forbundet med manglende overholdelse af kravene. Kort sagt – alt, hvad en transportør skal vide for at transportere fødevarer sikkert og lovligt til udlandet.
ATP-konventionen, eller Aftale om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om særlige transportmidler til denne transport, er et internationalt dokument, der regulerer reglerne for transport af fødevarer, der kræver konstant temperaturkontrol, mellem de underskrivende stater. Den blev underskrevet i 1970 i Genève under auspicierne af De Forenede Nationer og trådte i kraft i 1976. Polen har været part i konventionen siden 1984.
Formålet med ATP er at sikre, at fødevarer, der transporteres mellem lande, når frem til modtageren friske og sikre uden risiko for kvalitetsforringelse som følge af forkert transport.
Aftalen præciserer bl.a.:
Konventionen omfatter således både retningslinjer for, under hvilke temperaturforhold bestemte produkter kan transporteres, og hvilke transportmidler der kan anvendes til dette formål. Den beskriver detaljeret klassificeringen af køretøjer, kriterierne for godkendelse til transport samt måle- og kontrolprocedurer, der bidrager til at opretholde ensartede standarder inden for international køletransport.
Det er vigtigt at bemærke, at ATP-konventionen løbende opdateres – ændringer udarbejdes af en særlig arbejdsgruppe under FN, der tager højde for den teknologiske udvikling og nye udfordringer i branchen.
For transportvirksomheder er ATP ikke kun et teknisk dokument – det er også en garanti for overholdelse af internationale krav og ofte en forudsætning for samarbejde med store producenter og handelsnetværk – også nationale, som du kan læse mere om i næste del af artiklen.
ATP-aftalen finder anvendelse på betalt international transport af fødevarer, der let mister deres kvalitet ved forkert temperatur. Konkret betyder det, at ATP-bestemmelserne er obligatoriske, hvis lastestedet og lossepladsen ligger i to forskellige lande, og det land, hvor losningen finder sted, er part i konventionen. En sådan transport kan foregå for egen regning eller for tredjemands.
De transportformer, der er omfattet af aftalen, er:
Selvom ATP-konventionen vedrører international transport af fødevarer, finder den i visse situationer også anvendelse inden for landets grænser – ikke på grund af en lovmæssig forpligtelse, men på grund af krav fra kunderne, f.eks. store detailkæder. For dem er ATP-certifikatet undertiden en bekræftelse af transporttjenesternes kvalitet, selvom ruten begynder og slutter inden for samme land.
Ikke al transport af fødevarer er omfattet af ATP-reglerne. Selvom reglerne i denne aftale er bredt anvendt, er der situationer, hvor de ikke er påkrævet. Hvornår er det tilfældet?
Det er altid en god idé at kontrollere nøje, om en given vare faktisk skal overholde ATP-konventionen. Dette vil undgå unødvendige uregelmæssigheder under transporten.
Du kan også være interesseret i: ADR-tabel – farlige stoffer og deres identifikationsnumre >>>
ATP-konventionen fastlægger præcist, hvilke fødevarer der er omfattet af dens bestemmelser og skal transporteres under passende kontrollerede forhold. Det drejer sig om varmefølsomme produkter, dvs. produkter, der let bliver ødelagt, mister deres kvalitet eller udgør en sundhedsrisiko, hvis de ikke opbevares ved den rette temperatur under transporten.
Denne gruppe omfatter bl.a.:
Hvert af disse produkter har en tildelt maksimal transporttemperatur, som skal overholdes under alle omstændigheder. Produktlisten er klart angivet i bilagene til konventionen.
ATP-konventionen indeholder klare retningslinjer for særlige transportmidler til transport af temperaturfølsomme produkter. Både køretøjets konstruktion og udstyr spiller her en afgørende rolle, da det er disse faktorer, der er afgørende for, at de rette transportbetingelser – i overensstemmelse med konventionens bestemmelser – kan opretholdes.
De tekniske krav fokuserer hovedsageligt på:
ATP-konventionen omfatter følgende køretøjer, der anvendes til transport af letfordærvelige varer:
Alle skal opfylde bestemte normer for specialtransportmidler, som er indeholdt i bilagene til ATP-konventionen.
Der kræves også mærker, der entydigt identificerer køretøjets klasse og dets evne til at opretholde de rette termiske forhold.
Overholdelse af ATP-kravene er også en del af de daglige opgaver for de personer, der er ansvarlige for transporten. Kørere og personer, der kommer i kontakt med lasten, skal overholde bestemte regler, der har indflydelse på sikkerheden og kvaliteten af de transporterede fødevarer.
Deres opgaver udføres på følgende måde:
Det er netop disse daglige aktiviteter – selvom de ofte overses – der er afgørende for, om transporten opfylder de fastsatte standarder, og om produktet når frem til modtageren i den forventede stand.
I international transport af letfordærvelige fødevarer er ATP-certifikatet obligatorisk. Det bekræfter, at transportmidlet opfylder konventionens krav – både konstruktionsmæssige og temperaturmæssige.
Uden et gyldigt certifikat må køretøjet ikke deltage i international transport, der udføres i overensstemmelse med ATP-konventionen.
Manglende overholdelse af ATP-konventionen har alvorlige konsekvenser – fra økonomiske sanktioner til tab af retten til at udføre international transport.
Hvis køretøjet ikke sikrer passende betingelser for opbevaring af fødevarer – f.eks. hvis køleanlægget ikke fungerer, isoleringen er defekt eller temperaturregistratoren ikke fungerer korrekt – kan det medføre tilbagetagelse af lasten, dens ødelæggelse eller tilbageholdelse af køretøjet. Sådanne overtrædelser fører undertiden til tab af ATP-certifikatet og indrejseforbud til visse lande.
Ud over de formelle og økonomiske tab kommer der også omdømmeskader – utilfredse kunder, forsinkelser eller klager kan svække virksomhedens position på markedet betydeligt.
ATP-konventionen er meget mere end blot en samling formelle regler – det er et praktisk værktøj, der hjælper virksomheder, der transporterer letfordærvelige fødevarer, med at fungere effektivt på det internationale marked. Hovedformålet er at beskytte varernes kvalitet under transporten og sikre, at transportforholdene opfylder klart definerede standarder.
Det er en grundlæggende forpligtelse for alle transportører at sikre, at de er klar over, hvilke produkter der er omfattet af ATP – f.eks. dybfrosne fødevarer – og hvilke transportstandarder der skal overholdes. Korrekt implementering af de aftalte regler betyder ikke kun fødevaresikkerhed, men også troværdighed og omdømme for virksomheden, hvilket øger dens konkurrenceevne og åbner vejen for samarbejde med de mest krævende handelspartnere.
ATP er en forkortelse af det franske navn Accord relatif aux transports internationaux de denrées périssables et aux engins spéciaux à utiliser pour ces transports, som betyder aftale om international transport af letfordærvelige fødevarer og om særlige transportmidler til denne transport. Konventionen fastlægger betingelserne for transport af sådanne produkter og det nødvendige transportudstyr til køretøjer, der transporterer sådanne produkter.
Ja – ved international transport af varer, der er omfattet af ATP-konventionen, er certifikatet obligatorisk. Det kontrolleres under kontrollen af, om transportbetingelserne overholder de tekniske krav, der er fastsat i aftalen. Ved national transport kan det være frivilligt at have certifikatet, men det kræves ofte af ordregiverne.
Den finder ikke anvendelse ved transport af produkter, der ikke tilhører gruppen af letfordærvelige friske eller frosne fødevarer. Bestemmelserne finder heller ikke anvendelse (selvom dens regler kan anvendes frivilligt) ved indenlandsk transport og international søtransport – med undtagelse af søtransport på afstande under 150 km, når varerne leveres uden omladning med transportmidler, der anvendes til landtransport, eller når søtransporten finder sted mellem to sådanne landtransporter.