ATP-konventionen i praksis – vejledning til transportvirksomheder

Transport af fødevarer er ikke kun et spørgsmål om logistik – det er også et spørgsmål om ansvar for menneskers sundhed, produktkvalitet og virksomhedens omdømme. Når varerne krydser grænserne, opstår der yderligere krav, der skal opfyldes. En af de vigtigste regler, der regulerer transporten af letfordærvelige produkter, er ATP-konventionen – en international aftale, der fastlægger, hvordan transport af fødevarer, der kræver temperaturkontrol, skal foregå.

I denne artikel forklarer vi på en enkel måde, hvornår ATP finder anvendelse, hvilke produkter og transportmidler der er omfattet, hvem der har brug for et certifikat, og hvilke risici der er forbundet med manglende overholdelse af kravene. Kort sagt – alt, hvad en transportør skal vide for at transportere fødevarer sikkert og lovligt til udlandet.

Hvad er ATP-konventionen?

ATP-konventionen, eller Aftale om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om særlige transportmidler til denne transport, er et internationalt dokument, der regulerer reglerne for transport af fødevarer, der kræver konstant temperaturkontrol, mellem de underskrivende stater. Den blev underskrevet i 1970 i Genève under auspicierne af De Forenede Nationer og trådte i kraft i 1976. Polen har været part i konventionen siden 1984.

Formålet med ATP er at sikre, at fødevarer, der transporteres mellem lande, når frem til modtageren friske og sikre uden risiko for kvalitetsforringelse som følge af forkert transport.

Aftalen præciserer bl.a.:

• tilladte temperaturer for transport af de enkelte varegrupper,
• krav til konstruktion og udstyr af de anvendtetransportmidler,
• procedurer for vurdering af overensstemmelse med isoleringsnormer,
• metoder til afprøvning og kontrol af køle- og varmeanlæg.

Konventionen omfatter således både retningslinjer for, under hvilke temperaturforhold bestemte produkter kan transporteres, og hvilke transportmidler der kan anvendes til dette formål. Den beskriver detaljeret klassificeringen af køretøjer, kriterierne for godkendelse til transport samt måle- og kontrolprocedurer, der bidrager til at opretholde ensartede standarder inden for international køletransport.

Det er vigtigt at bemærke, at ATP-konventionen løbende opdateres – ændringer udarbejdes af en særlig arbejdsgruppe under FN, der tager højde for den teknologiske udvikling og nye udfordringer i branchen.

For transportvirksomheder er ATP ikke kun et teknisk dokument – det er også en garanti for overholdelse af internationale krav og ofte en forudsætning for samarbejde med store producenter og handelsnetværk – også nationale, som du kan læse mere om i næste del af artiklen.

Hvornår finder ATP-aftalen anvendelse?

ATP-aftalen finder anvendelse på betalt international transport af fødevarer, der let mister deres kvalitet ved forkert temperatur. Konkret betyder det, at ATP-bestemmelserne er obligatoriske, hvis lastestedet og lossepladsen ligger i to forskellige lande, og det land, hvor losningen finder sted, er part i konventionen. En sådan transport kan foregå for egen regning eller for tredjemands.

De transportformer, der er omfattet af aftalen, er:

• vejtransport,
• jernbanetransport,
• kombineret transport – når transporten foregår med begge disse transportformer,
• kort søtransport – forudsat at den foregår over en afstand på mindre end 150 km, hvis varerne leveres uden omladning ved hjælp af transportmidler, der anvendes til landtransport (jernbane og/eller motorkøretøj), eller hvis søtransporten foregår mellem to sådanne landtransporter.

Selvom ATP-konventionen vedrører international transport af fødevarer, finder den i visse situationer også anvendelse inden for landets grænser – ikke på grund af en lovmæssig forpligtelse, men på grund af krav fra kunderne, f.eks. store detailkæder. For dem er ATP-certifikatet undertiden en bekræftelse af transporttjenesternes kvalitet, selvom ruten begynder og slutter inden for samme land.

Tilfælde, hvor ATP-konventionen ikke finder anvendelse

Ikke al transport af fødevarer er omfattet af ATP-reglerne. Selvom reglerne i denne aftale er bredt anvendt, er der situationer, hvor de ikke er påkrævet. Hvornår er det tilfældet?

• Indenlandsk transport – hvis transporten udelukkende finder sted inden for et land, finder ATP-reglerne ikke formelt anvendelse.
• Søtransport – ATP gælder ikke for søtransport (heller ikke i tilfælde af den nævnte afstand på mindre end 150 km, hvis den ikke er en del af en længere landtransportkæde).
• Produkter, der ikke er omfattet af aftalen – visse varer er ikke omfattet af ATP, selvom de er fødevarer. Dette gælder f.eks. levende fisk og bløddyr samt fuldt forarbejdede produkter (f.eks. røget, saltet, tørret eller steriliseret), som ikke kræver temperaturkontrol.
• Andre varer end fødevarer, der er følsomme over for temperatur – selv om lægemidler, blomster og kosmetiske produkter også kræver stabile forhold, er de ikke omfattet af ATP, da de ikke er fødevarer, der er anført i bilagene til aftalen.

Det er altid en god idé at kontrollere nøje, om en given vare faktisk skal overholde ATP-konventionen. Dette vil undgå unødvendige uregelmæssigheder under transporten.

Du kan også være interesseret i: ADR-tabel – farlige stoffer og deres identifikationsnumre >>>

Hvilke produkter er omfattet af ATP-konventionen?

ATP-konventionen fastlægger præcist, hvilke fødevarer der er omfattet af dens bestemmelser og skal transporteres under passende kontrollerede forhold. Det drejer sig om varmefølsomme produkter, dvs. produkter, der let bliver ødelagt, mister deres kvalitet eller udgør en sundhedsrisiko, hvis de ikke opbevares ved den rette temperatur under transporten.

Denne gruppe omfatter bl.a.:

• kød og kødprodukter – f.eks. fersk, hakket, rødt, fjerkræ, vildt, pølser,
• fisk og fiskeprodukter – f.eks. frossen og fersk fisk, bløddyr, skaldyr,
• mælk og mejeriprodukter – f.eks. kefir, fløde, yoghurt, ost, smør,
• frosne produkter – f.eks. is, frosne grøntsager og frugter, halvfabrikata, der er klar til konsum,
• frugt og grøntsager.

Hvert af disse produkter har en tildelt maksimal transporttemperatur, som skal overholdes under alle omstændigheder. Produktlisten er klart angivet i bilagene til konventionen.

Hvilke ATP-krav skal transportmidler opfylde?

ATP-konventionen indeholder klare retningslinjer for særlige transportmidler til transport af temperaturfølsomme produkter. Både køretøjets konstruktion og udstyr spiller her en afgørende rolle, da det er disse faktorer, der er afgørende for, at de rette transportbetingelser – i overensstemmelse med konventionens bestemmelser – kan opretholdes.

De tekniske krav fokuserer hovedsageligt på:

• Varmeisolering – karosseriet skal være tilstrækkeligt isoleret fra de ydre forhold for at opretholde en konstant temperatur i det indre. Der kræves en bestemt vægtykkelse og en lav K-værdi, dvs. varmeoverføringskoefficienten – især i køretøjer med en bredde på over 2,5 meter – for at opfylde de isoleringsnormer, der er fastsat i ATP-bestemmelserne.
• Køle- eller varmeanlæg – i sådanne transportmidler skal køle- og varmeanlæg sikre stabile temperaturforhold uanset de ydre forhold og rutens længde.
• Kontrolsystemer – der kræves temperaturregistratorer og alarmer, der informerer om overskridelse af de tilladte temperaturgrænser.

ATP-konventionen omfatter følgende køretøjer, der anvendes til transport af letfordærvelige varer:

• Isoterme – udstyret med isolering, men uden aktiv køling.
• Kølebiler – f.eks. med mekanisk kompressor og evne til at opretholde et bestemt temperaturområde.
• Kølerum – med passiv køleanlæg, såsom is eller tøris.
• Opvarmede transportmidler – sikrer positive temperaturer, selv ved meget lave omgivelsestemperaturer. Et centralt element i udstyret i sådanne køretøjer er et varmeapparat, der gør det muligt at opretholde de krævede temperaturforhold i lastrummet.
• Køretøjer med kombineret system – kan både køle og opvarme lastrummet. Denne type transportmidler er udstyret med både et varmeapparat og et kølesystem, så de kan opretholde de krævede temperaturforhold uanset årstid eller type gods.

Alle skal opfylde bestemte normer for specialtransportmidler, som er indeholdt i bilagene til ATP-konventionen.

Der kræves også mærker, der entydigt identificerer køretøjets klasse og dets evne til at opretholde de rette termiske forhold.

➡ Prøv HOGS Maps i 14 dage gratis og planlæg din transport uden stress!

Køreres og transportpersonales forpligtelser

Overholdelse af ATP-kravene er også en del af de daglige opgaver for de personer, der er ansvarlige for transporten. Kørere og personer, der kommer i kontakt med lasten, skal overholde bestemte regler, der har indflydelse på sikkerheden og kvaliteten af de transporterede fødevarer.

Deres opgaver udføres på følgende måde:

• Forberedelse af køretøjet før lastning – ladet skal rengøres og desinficeres grundigt af personalet for at undgå forurening af produkterne. Derefter skal chaufføren opretholde de rette temperaturforhold under transporten, hvilket bl.a. indebærer løbende overvågning af udstyret.
• Kontrol af temperaturen – inden afgang skal det sikres, at der er passende forhold i lastrummet, og at køle- eller varmesystemet fungerer korrekt.
• Betjening af temperaturregistrator – måledataene skal opbevares og fremvises ved kontrol. Afhængigt af rutenes længde skal målingerne foretages hvert 5., 15. eller 60. minut.
• Personalehygiejne – alle medarbejdere, der kommer i kontakt med lasten, skal have en gyldig sundhedsattest.

Det er netop disse daglige aktiviteter – selvom de ofte overses – der er afgørende for, om transporten opfylder de fastsatte standarder, og om produktet når frem til modtageren i den forventede stand.

ATP-certifikat – hvem har brug for det, og hvordan får man det?

I international transport af letfordærvelige fødevarer er ATP-certifikatet obligatorisk. Det bekræfter, at transportmidlet opfylder konventionens krav – både konstruktionsmæssige og temperaturmæssige.

Uden et gyldigt certifikat må køretøjet ikke deltage i international transport, der udføres i overensstemmelse med ATP-konventionen.

Konsekvenser af manglende overholdelse af ATP-konventionen

Manglende overholdelse af ATP-konventionen har alvorlige konsekvenser – fra økonomiske sanktioner til tab af retten til at udføre international transport.

Hvis køretøjet ikke sikrer passende betingelser for opbevaring af fødevarer – f.eks. hvis køleanlægget ikke fungerer, isoleringen er defekt eller temperaturregistratoren ikke fungerer korrekt – kan det medføre tilbagetagelse af lasten, dens ødelæggelse eller tilbageholdelse af køretøjet. Sådanne overtrædelser fører undertiden til tab af ATP-certifikatet og indrejseforbud til visse lande.

Ud over de formelle og økonomiske tab kommer der også omdømmeskader – utilfredse kunder, forsinkelser eller klager kan svække virksomhedens position på markedet betydeligt.

Resumé

ATP-konventionen er meget mere end blot en samling formelle regler – det er et praktisk værktøj, der hjælper virksomheder, der transporterer letfordærvelige fødevarer, med at fungere effektivt på det internationale marked. Hovedformålet er at beskytte varernes kvalitet under transporten og sikre, at transportforholdene opfylder klart definerede standarder.

Det er en grundlæggende forpligtelse for alle transportører at sikre, at de er klar over, hvilke produkter der er omfattet af ATP – f.eks. dybfrosne fødevarer – og hvilke transportstandarder der skal overholdes. Korrekt implementering af de aftalte regler betyder ikke kun fødevaresikkerhed, men også troværdighed og omdømme for virksomheden, hvilket øger dens konkurrenceevne og åbner vejen for samarbejde med de mest krævende handelspartnere.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad betyder forkortelsen ATP?

ATP er en forkortelse af det franske navn Accord relatif aux transports internationaux de denrées périssables et aux engins spéciaux à utiliser pour ces transports, som betyder aftale om international transport af letfordærvelige fødevarer og om særlige transportmidler til denne transport. Konventionen fastlægger betingelserne for transport af sådanne produkter og det nødvendige transportudstyr til køretøjer, der transporterer sådanne produkter.

Er ATP-certifikatet obligatorisk?

Ja – ved international transport af varer, der er omfattet af ATP-konventionen, er certifikatet obligatorisk. Det kontrolleres under kontrollen af, om transportbetingelserne overholder de tekniske krav, der er fastsat i aftalen. Ved national transport kan det være frivilligt at have certifikatet, men det kræves ofte af ordregiverne.

Hvornår finder ATP-aftalen ikke anvendelse?

Den finder ikke anvendelse ved transport af produkter, der ikke tilhører gruppen af letfordærvelige friske eller frosne fødevarer. Bestemmelserne finder heller ikke anvendelse (selvom dens regler kan anvendes frivilligt) ved indenlandsk transport og international søtransport – med undtagelse af søtransport på afstande under 150 km, når varerne leveres uden omladning med transportmidler, der anvendes til landtransport, eller når søtransporten finder sted mellem to sådanne landtransporter.